
Metasundhed

Hvad er metasundhed?
Hvad er MetaSundhed?
Metasundhed er en årsagsmodel, til at forstå sammenhængen og samspillet mellem vores fysiske og psykiske symptomer. En analyse til at tolke og forstå kroppens signaler.
I analysen kan vi finde frem til hvilke følelsesmæssige traumer, der er gået forud for sygdommen eller en smerte i kroppen. Ved målrettet, at arbejde med disse traumer, kan du påvirke, og selv indgå, som en aktiv medspiller i at helbrede sygdommen.
Metasundhed er altså baseret på den opfattelse, at kroppen er intelligent og at vi gennem forståelse og følelsesforløsende traume terapi på de bagvedliggende temaer, hjælper kroppen på vej til helbredelse.
Vi arbejder i 2 faser, stress og regeneration. Er du i stressfasen, oplever du sjældent fysisk ubehag, det er kroppens måde at sørge for at du overlever. Forestil dig, du skal flygte for dit liv, fra en menneskeædende tiger. Reptilhjernen tager over og kroppen pumpes fuld af stresshormoner, blodet trækkes væk fra bl.a. tarme og ekstremiteter i kroppen, så ilten kan bruges til de store muskler der skal hjælpe dig med at flygte.
Når faren så er drevet over, du har overlevet, har kroppen brug for at regenerer og genopbygge sig. Nu mærker du smerterne fra flugten, fx ømme muskler og led, og kroppen har brug for tid og omsorg. Her kan du nemt forstå hvorfor du fx har ondt forskellige steder i kroppen.
Hvis vi stiller et tilsvarende nutidigt billede op: Din chef kræver og kræver alt for meget på arbejdet, hvis ikke du klarer det, er du bange for at blive fyret. Måske arbejdsmiljøet også er dårligt. Når du kommer hjem er du træt, men skal klare madlavning, vasketøj, børn og være der for din partner. Der er aldrig tid nok. Du er i en stressfase.
Men så kommer den længe ventede ferie, som du har set frem til, for nu kan du slappe af og tanke op, -og så bliver du syg. Forkølet, migræne eller får ondt i ryggen og du bruger starten af din ferie på at være syg.
Kroppen kan ikke skelne mellem en tiger og en dum chef, den reagerer på stressen og gør hvad den kan for at holde dig i live og pumper dig med stresshormoner. For den, handler det om overlevelse.
Hvis du vil vide mere om, hvad Metasundhed kan gøre for dig, så ring til mig på 28292018.